Raceprofil

I 1955 fandt et biologisk eksperiment sted, udført af militæret i det tidligere Tjekkoslovakiet, nemlig en krydsning af Schæferhunde og lokalt fangede ulve.

I 1965, efter eksperimentets udløb, blev en plan for opdræt af denne nye race udarbejdet. Dette bestod i at kombinere de fordelsagtige kvaliteter fra ulven med de positive kvaliteter fra hunden.

I år 1982, blev den Tjekkoslovakiske ulvehund anerkendt som en national race i Tjekkoslovakiet og endelig i 1999 blev racen internationalt anerkendt af FCI, hvor Slovakiet blev protektor for racen, da racens oprindelsesland sidenhen er blevet delt i to.

Den Tjekkoslovakiske ulvehund har skarpe sanser, er livlig, aktiv, udholdende, frygtløs, modig, føjelig og med en lynhurtig reaktionsevne, samt en udmærket orienteringssans.

Den udviser en enorm loyalitet over for sin ejer, men kan være reserveret over for fremmede, den er resistent over for alle vejrforhold og er alsidig i dens anvendelser.

Dog er racen endnu så uhomogen, at der ofte er relativ stor forskel på karakter og eksteriør hos de forskellige hvalpe inden for samme kuld, sammenlignet med andre racer, grundet deres nære slægtskab til ulven.

Det betyder også, at socialiseringen af hvalpe af denne race skal ske allerede få dage efter hvalpene bliver født og er meget krævende/kritisk for hvalpenes fremtidige karakter, hvalpene bliver ikke født med samme tillid og hengivenhed til mennesker(som andre hunderacer gør), men er noget, man skal gøre sig fortjent til.

Hunde af denne race er meget krævende og derfor bestemt ikke en hund for "hvem som helst". Kun positiv indlæring vil føre til succes med denne race.